Skrifttyper

Fra Æbletræet, den frie encyklopædi
Skift til: Navigation, Søgning

Skrifttyper er det samme som fonte (fr) eller typefaces (en)

Skrifttype er et begreb inden for typografi. En skrifttype er udseendet af en skrift, såsom bogstaver, tal og symboler.

Design guides

Denne artikel handler om at udbrede forståelsen af hvad skrifttyper er, samt til hvilke formål de kan bruges. Skrifttyper er noget som bruges meget inden for typografi og logodesign og ses som et håndværk og kunstværk. Mange har den opfattelse at typografi handler udelukkende om brugen af fonte, men denne fortolkning er mildste talt for simpelen anskuelse og forkert. Det er to vidt forskellige kunstarter, med hver sine dicipliner men hænger naturligvis tæt sammen.

Vi vil i denne artikel komme ind på skrifttypernes historie, terminologi samt udviklingen af skrifterne

Denne artikel kan ikke stå alene, da den omhandler udelukkende skrifttyper og ikke brugen af dem. Se typografi som del 2 i denne serie.

Forord

Skriftyper er for de fleste, ikke noget man bemærker i det daglige, selvom man konstant bliver bombaderet med disse på en daglig basis. Så hvorfor er dette interessant at skrive om, hvis man alligevel ikke bemærker de små nuancer? Årsagen er at en hvilken som helst skrifttype giver nogle signaler til afsender om budskabet og giver et "impressionistisk budskab" til ordets betydning. Ved at lære om de enkelte skrifttyper kan man åbne verden som er ukendt for de fleste mennesker.

Selvom man ikke bruger skrifttyper på sin computer, kan man stadig få megen viden ud af at læse denne artikel. Det kan lære en at forstå de underforstået budskaber på produkter og services, man ser dagligt. Om det er stegemagarine eller sin helt ny Aston Martin man er på vej til at købe, kan man tolke og udlede meget på hvordan de kommunikere budskabet, gennem deres valg af skrifttype.

Skrifttyper er helt igennem adeles vigtigt i sit signal værdi og svare på mange måder til, hvad perfume og make-up gør for kvinder.

Brug af skrifttyper

I den digitale tidsalder er skrifttyper bevæget sig fra at være en elitær kunstbrug til noget mere almindeligt og tilgængeligt. Samtidigt er kvaliteten også faldet kraftigt, eftersom "alle" idag kan udråbe sig som kunstner eller grafiker, hvilket man sikkert ofte ser fra de lokale tryksager som næsten dagligt ryger igennem brevsprækken. I denne artikel komme ikke ind på andre end de fire nedenstående områder, eftersom trykkunsten er meget anderledes (og uhyre kompleks) og kræver i virkeligheden sin helt egen wiki.

De fire forskellige områder hvor vi vil komme ind på i denne artikel hvor skrifttyper oftest er en beslutningssag. De er listet i den rækkefølge som kræver mest viden om emnet.

Egenligt kan man sige områder dækker mere over de tre mest almindelig formater, som mange dagligt kommer i forbindelse med. Alle tre formater kræver sin helt egen indgangsvinkel på området, men vi vil få en kort skyld nævne dem.

  • DTP
Bruges i alle slags tryksager, hvor man vil sikre layout og typografien hænger sammen. Alt fra aviser, reklamer og videnskabelig reporter kan få gavn af dette. Det skal ses ikke som et sted ,hvor man skaber tingene fra bunden, men samler det producerede materiale og styre det færdige resultat. Man laver DTP i enten Pages, Scribus, Quark eller Adobe InDesign, som de mest gængse og almindelig programmer.
  • Logo
Når man skal designe logoer er font valget en af de største udfordringer for designer. Nogle gange er det ret ligetil (nogle kunder ved fra starten hvilken skritttype det drejer sig om), andre gange kan det være en kreativ process. Nogle laver deres egne fonte netop til dette formål. Man skal virkelig have et godt kendskab til de klassiske fonte. Logo design laves i vektor grafik og altså ikke i Adobe Photoshop og lignede bitmap grafiske programmer.
  • Webdesign
Er en af de spøjse nyere formatere hvor man glemte at tænke på skrifttyper, typografi og layout. De sidste to er efterhånden blev dækket pænt ind med den bedre understøttelse af CSS i browser gennem de sidste par år. Men fonte er bestemt et område der er blevet forsømt kraftigt, selvom der er kommet nogle nye alternative som virker delvist til dette SFir. Se artiklen Hjemmeside for en liste over programmer.
  • Tekstbehandling
Dette er et pudsigt område som de færreste egenligt har en ordenlig forståelse for. Selv den størreste spiller på markedet (Microsoft) har en underlig forstilling omkring hvad dette skal dække over. For dem er det en samlet pakke for alle tre formater, uden egenligt at have evnerne for at kunne hverken det ene eller det andet særligt godt.
Se tekstbehandling som et sted hvor man producerer teskt og glemt alt om layout og skrifttype valg. Der er selvfølgelig nogle undtagelser, eftersom ikke alt tekst der bliver produceret nødvendigvis behøver den store opsætning. Få en listen over programmerne i tekstbehandler eller officepakke

Med andre ord giver overstående medier også en ide om hvornår man skal være opmærksom på brug af forskellige skrifttyper.

Typografisk termer

Der findes enormt mange typografiske termer og mange af dem, er ret svære at finde på dansk. En af årsagerne til dette er at dansk kultur aldrig har været helt fremme i skoene i trykkekunsten. Mange af disse udtryk er lånt fra italiensk, tysk eller engelsk da det er disse lande som har betydeligt bidraget til denne kunstform.

Højde og skydning

Hoejde.jpg

Højde på de enkelte karaktere er ret relevant i forhold til hvordan sådan en opføre sig. Netop højden er af enorm betydning af skydning af linier, da ikke alle skrifttyper har den samme højde, skal man være opmærksom på af forskellige linieafstand er relevant.

På almindeligt dansk kalder vi det bare linieafstand og ofte vil man høre ord som dobbelt eller halvanden linieafstand. Hvis man ønsker mere præsise termer kaldes det skydning. På engelsk hedder det leading, da man satte bly imellem karakteren.

Højden mellem linierne er afgørende i naturen for hvor meget farve (se forneden), ens tekstblok får til hvor nemt øjene fanger linierne. Har man for lidt plads mellem lininerne er det svært at læse og hvis man har for meget plads, kan øjene ikke finde næste linie.

Brede og knipning

Av1.jpg
Av2.jpg
AÅ: 10
AV: -97

Luften mellem de enkelte karakter kaldes knipning eller kerning (engelsk) og dette kan gøres på 2 måder.

Der findes den optiske måde eller den fysiske målstok (hvor man måler i en målenhed). Den optiske giver fornemmelse for adskillelsen mellem ordene, men også konsistent tekst der ikke flyder ud. Mange tror at den samme afstand er gældende for alle tegn, men her bliver man straks overrasket. Som man kan se til højre er der står forskel mellem afstanden.

Knipning er altid et debat område dog er netop knipningen det afgørende mellem gratis og professionelt udviklet skrifttyper.

Grotesk vs. Antikva

Dette er bare imellem de to mest brugte brødtekst typer vi kigger på her, der findes et hav af andre som bryder alle reglerne, eventuelt benytter begge dele.

Serif and sans-serif 01.png Sans-Serif font
Serif and sans-serif 02.png Serif font
Serif and sans-serif 03.png Serif font (De røde felter
er kendetegnene)

Der findes mange font familier, men i den vestlige del af verden er der tre vestlige hovedgrupper som man burde kende til.

  • Grotesk (engelsk: Sans-serif)
  • Antikva (engels: Serif)

Forskellen mellem disse to typer bliver brugt, kan ses til højre på billedet. Som grundregel bruger man Grostesk som overskrift til at give et stærkt enkelt udtryk, mens antikva, bruges i brødtekst. Kender man reglerne kan man bryde dem og det ses ofte.

For lidt historisk baggrund for de to grundliggende former, forholder sig således.

Grotesk er faktisk den ældste, selvom man ofte læser at den blev introduceret i starten af det 20 århundrede. Faktisk har den en længere baggrund, men blev "glemt" da den græske storhedstid forsvandt og da den Romerske startede. Antikvas "fødder/seriffer" antager man er kommet til gennem en 'fejl'. Da romerne begyndte at indhugge de bogstaverne på vi nu ser på de gamle bygninger i Italien. Man startede med at male bogstaverne på med en pensel og netop penslen har et problem. Når man starter med at lave en streg med en pensel er stregen tyk, men bliver tyndere. Disse tyndere streger endte så i bogstavernes start og slut grundstreger og giver det karateristisk "serif".

Glyph/karakter samt mere terminologi

I typografisk fagsprog benytter man sig ofte af et term kaldet "glyph" (engelsk) eller karakter, som dækker over en form i et skrifttype sæt. Karakter er dækkende for både bogstaver, tal og symboler. Alle skrifttyper har deres egne udformninger og for at forstå forskellen mellem dem, bør man gennemgå dem.

Langt de fleste professionelle skrifttyper har mange forskellige karaktere, som man kan benytte i forskellige sammenhænge. En af årsagerne til nogle fonte er gratis og nogle koster mere end en månedsløn, er antallet af karaktere, udover det klassisk alfabet. Fonten i underståendem er en Venetian font lavet af Adobe kaldet Minion Pro.


Hhh.jpg
Hhh2.jpg

"Majuskel" til øverst og "Minuskel" til nederst. I mere moderne tider bliver de også kaldte små og store bogstaver.

Det vigtige ved netop stor og små bogstaver er hvordan de opføre sig overfor højden (se foroven). Majuskel er altid faste i denne, det vil sige at de holder sig inden for Majuskelhøjden, hvorimod minuskel kan gå til underlinen til overlinien, dog aldrig begge linier samtidigt.

Begge karaktere er enormt afgørende for hvordan en tekstblok vil opføre sig, derfor kan det netop være smart at sammenligne dem på det grundlag alene, hvis man har står med valget mellem 2 forskellige skrifter.



Aaa.jpg
Aaa2.jpg

Her er to eksempler på a hvordan nogle karaktere kan se ud i forskellige kontekster. Begge er jo lige korrekte, dog er det op til den enkelte skifttype, hvilke der benyttes som standard. Det er langt fra alle skrifttyper som har begge karaktere i sig.

Ofte ser man at et-etager kommer frem ved italic og to-etager ofte er standard i enhverv serif skrift. I grotesk benytter man næsten udelukkende et-etager uanset om man bruger italic eller ej. Dette er dog ikke altid en regel og man kan sagtens finde eksperimenterene skrifter som bryder den regel, dog er det ofte tilfældet.



Rrr2.jpg
Nt3.jpg

Nogle af de ordenligt designet skrifter har også særlige karaktere til at "script agtige" skrift. Disse har enten en kraftig "swash", "sving" eller "udløb". De findes altid som italic og giver et kraftigere skrift udseende end almindelig serif karaktere. De er dog ret vanskelig at læse og bør udelukkende bruges forsigtigt og med eftertanke.

Nederst kan man se hvordan serif, konsol og udløb forholder sig imellem hinanden. Foden på grundstreg kaldes "konsol", men har seriffer på hver sin side. Omvendt står det til øverst på grundstreg, hvor der kun er en serif i den ene side.

Udløb findes der mange former for, almindeligvis ser man dem ikke så kraftigt som der er vist her, men netop udløbet bør følge hårlinien i tykkelse.



Qqq.jpg
Nnn2.jpg

Der er bestemt også forskel på "øjet" i midten.

Karaktere i minuskeler finder deres bredde i netop kontraformen og betoningen. Den diagonale aksel er lidt speciel, eftersom langt de flest serif er vertikale, men fra 'venetian' periode have man netop en hældning på disse og gør netop disse skrifter uhyggelig nemme at kategorisere.

En skrift skal ligesom med hårlinien og diagonale/horisotale streger, have en sammenhæng i tykkelse som er gennemgående. Dette kan man blandt andet bedømme ud fra hvordan øjets er tegnet op..

Bemærk iøverigt den diagonal aksel i både "q" og "n" og se den ligehed de deler.


Ddd.jpg
Fff.jpg

Armene og stammerne er de horisontal og vertikale linier som udgør de grundliggende karaterisktiske træk. Neop her kan man få en fornemmelse af "tryk" den signalere. Dette skal ses i forhold til hårlinierne og i særdeleshed grundstammen.

Netop armene definere meget godt kontrasten til grundstregen i majuskelerne, hvor man i minusklerne bruger kontraformen og betoningen til at fastslå sammenhængen mellem stregerne.

Grundstregen bør have en tykkelse uanset vinkel i både minuskel og majuskel, normalt ser man at når en serif er italic så tyndes grundstregen lidt ud, men er stadig sammenhængende mellem alle grundstregerne i den valgte italic serif


Eee.jpg
Www.jpg

Her får man kraftigere fornemmelse af den forskel. Er forskellen for stor, bør man sikre at ens printer, skriftstørrelse kan håndtere dette. Kan ikke bruges i hvis brødteksten er meget lille.

Særligt hårlinien og den diagonale hårlinie kan blive for tynd til brødtekst og endda nogle display størrelser.

Generelt er "e" og "w" godt at sammenligne imellem, når man skal se på de diagonale og horisontale linier. Eftersom de repræsentere begge en forskellige aksel som et eller andet sted, skal have konsistens og samhørighed.



Ttt.jpg
Kkk.jpg

Når man kigger på toppen af en skrifttype er overliggerens brede samt tykkelse noget man tager med i sin bedømmelse, ligesom hårlinien.

Det kan variere meget hvor tyk denne linie er, nogle gange tykkere end hårlinien, andre gange har den samme tykkelse i serif skrifter.

I grotesk verden findes der ikke så mange regler for netop størrelse forhold på disse. Det kan være ens som i grundstregen eller forskellige størrelser., generelt er der frit spil, da læsebarheden ikke er den målte værdi. Det eneste som er vigtigt er at når grotesk skrifter bliver 'oblique' at det svare til 'regular' størrelse, så den ikke ændre på farveværdien.



Bbb.jpg
Jjj.jpg

Over og underlængde er noget som forkommer på minuskler på antikva, såvel som klasiske grotesk skrifter.

Længden på under og overlinien er et interessant detajle uanset hvilken skrift man har med at gøre. Årsagen er at den i høj grad er afgørende for afstanden mellem sætninger. Nogle enkelte skrifttyper kan sagtens have en rimelig voldsom højde på accentlinie, de plejer dog at være lidt mere kreativ, så være opmærksom, når valget går på en brødtekst.

Generelt set så bør man tage højde for den kan have afgørende forskel på farve samt linieafstanden.



Ffi.jpg
Sss.jpg

Ligature er noget fra en svunden tid hvor man sammensætte nogle af bogstaverne. Det er noget der kun sker i minuskelerne og får derfor et sammensat udtryk.

Det er ret kendt at flere almindelig kendte tegn idag er sammensætninger af flere tegn. For eksempel Æ,æ og & (sammensætning af d og e). Det er meget op til en selv om man ønsker at benytte sig af disse, dog kan det være omstændigt i længere tekst blogge.

Det store "S" viser at selv majuskler sagtens kan bryde majuskel linien, en lille smule, så det er ikke altid at alle karaktere er statistiske i antikva verden.



Ggg2.jpg
Ggg.jpg

Et lille "g" i toetager byder ofte på en meget kreativ udformning og netop dette sammen med et stort "Q" kan være dejlige eksempler på lidt kunsterisk frihed. Begge karakter er værd at kigge på, når man skal vælge en skrifttype.

Illustrationerne her, er for at vise nogle af de små detaljer som indgår i formningen. For eksempel den lille spore på det store "G", som bliver tegnet på for at bryde den geometriske form.




Farve

Åbenlyst kan man give sin skrift farve som gul, grøn og blå, men i mere professionel og interessant sammenhænge, taler man også om farven, hvor sort en skrift er.

Nogle få regler til klassisk typografi, er at brødteksten skal være sort på hvid.. ikke mørkgrå på cremehvid!

O-skrift.jpg

Overskrifter eller andre "opmærksomheds elementer" kan man farve, med en mørker grå, for at teksten ikke skal springe for hårdt i øjene. Derfor sænker man ofte disse værdier til en mørker grå. Meget sort på hvid i stor størrelse kan give for meget opmærksomhed.

Man kan også opleve at massen af sort bliver væsentligt fordobblet, når man presser tekst tæt sammen og meget lettere når der er mere luft.

Næste gang du kommer forbi en spiseseddel (BT eller Ekstrabladets stander udenfor kiosker), vil du bemærke at netop disse slående overskrifter er dæmpet en smule. Dette er også noget vi har benyttet os af her på æbletræet, som du kan se på vores overskrifter.

Måletyper

Der findes to størrelser som hvori man måler en skrifttype. Det er i bredden og i højden:

Punktstørrelsen (Myriad Pro)

Mange er nok klar over at man kan ændre størrelsen på sin skrift, eftersom næsten alle skrifttyper kom med størrelser fra 8 -72 pt (punkter). Finder man skrifttyper som ikke har inden for denne størrelse orden, decideret mangelfyldt. Sidder man i et vektorprogram, kan man dog heldigvis nemt ændre dette.

Samme font, forskellige bredde (Helvetica)

Her er en anden detalje som gør forskellen mellem de gratise fonte og dem som koster det samme som din computer. En god font har somregel mange muligheder for bredden, da det kan give muligheder for mere tekst på lidt plads. Dette er noget man ofte oplever i DTP, hvor man i forvejen har nogle bestemt defineret tekstfelter, men ofte skifte teksten ud. Da det mest brugte sprog inden for denne verden er engelsk, hedder det "extended" og "contensed"

Bemærk forskellen i tykkelsen (Helvetica)

Gode fonte har altid mulighed for mange indstillinger i tykkelsen. Disse effekter kan kombineres med bredden, størrelsen og om de skal være kursive.

En god skrifttype familie giver alle disse muligheder, hvorimod gratise skrifttyper giver langt værre.

Hvordan benytter man sig så at de forskellige muligheder?

Der kan være praktiske henseende, som foroven, hvor man er begrænset af plads, men ofte gør man det også for at udtrykke noget ganske specielt .

Effekter

Udover at man kan selvfølgelig kan ændre på størrelse, tykkelse samt bredden, findes der ligeledes flere gode måder at lave interessante ting.

Kursiv mod.. kursiv

Øverst: regular/Italic (Warnock Pro).Nederst: Bold/oblique (Helvetica)

Ja! Der findes fakstisk 2 former for kursiv og det er for de fleste en enorm overraskelse.

Hvad er så forskellen mellem dem? Generelt siger man at italic er når karakteren er omtegnet, mens oblique har en højreorienteret hældning. Normalt har antikva skrifttyper 'italic' mens grotesk benytter sig af 'olique', dog kan man ikke regne med denne regel. Det er ret vigtigt at man kigge en font igennem, for netop om hvordan den benytter sig af kursiv, før man benytter den. Læs mere her

Man skal passe på hvordan man bruger kursiv, eftersom jo mere det bliver brugt, jo mere forsvinder, den effekt man hier.

Bemærk eksemplet til højre: se hvordan bogstaverne forandre sig i italic, modsat oblique.

Man bruger ikke understregning længere, som er en gammel rest fra skrivemaskinernes dage. Årsagen hænger sammen med at man dengang, svært kunne sætte et ekstra komplet alfabet ind og derfor benyttede man understregning. Idag er web det eneste sted hvor man "lovligt", kan indsætte understregning, grundet at web typografi, faktisk ikke længere fremme end skrivemaskinen.

Kapi-taler

Kapitaler.jpg

Der findes flere slags karaktere man kan bruge i forskellige sammenhænge. Nogle gange ønsker man at bruge kapitaler, dog uden at overlængden bliver brugt, på den måde kan man sørge for at x-højden er ensartet.

Tal.jpg

Det samme kan være gældende for tal for deres findes flere slags typer, man kan benytte kapitaleret tal eller minuskel tal.

Minuskel tal, kan bruges godt sammen i brødtekst, hvorimod de kapitaleret tal, fungere bedst alene, eller til kraftig fremhævning, det samme er gældende for hele kapitaleret ord i brødtekst, hvor majuskelen ikke overstiger x-højden.

Symboler

Symbol.jpg
Swashtitel.jpg

De fleste skrifttyper har nogle symboler eller dingbats som man kan benytte. Disse variere fra matematiske karaktere til nu-moderne symboler, så som klassiske pindemænd

Der findes også små dekorative symboler, som man kan præge sin tekst med. Hvis man arbejder med DTP kan det ikke understreges nok, at man har rigeligt med symboler lige ved hånden. Da det betydeligt lettere ens hverdag.

Man kan selvfølgelig også kombinere med nogle særlige svej/swash karaktere, i særlige tilfælde.

Programmer

Der findes nogle enkelte prgrammer der kan hjælpe med organisering af skrifttyper, som hver især har deres fordele og ulemper.

Følger med Mac OS X og er et ganske udmærket font håndterings program. Det falder dog lidt igennem hvis man begynder at have en samling over 500 plus fonte, da det tager ganske lang tid at åbne. En anden årsag til at det ikke er 100% iorden, er at andre programmer ikke kan få lov til at slå fonte til og fra. Det betyder at man skal konstant manuelt ind og gør dette, hvilket er besværligt og tidskrævende.
Linotype har udviklet deres egen fonthåndtering, sikkert grundet af at de var inspireret af iTunes Store. Det vil sige at man direkte fra programmet kan købe de fonte man mangler, som man kender det fra iTunes Store. Dertil er programmet langt bedre til håndtering af fonte, end Skriftbog. Det tilbyder blandt andet at man kan slå fonte til og fra gennem de programmer man nu engang bruger.
Linotype.com - Hent Linotype gratis her.

Font format

Der findes fem forskellige font formater. Grunden til at der bliver nævnt Windows, er at hvis ofte skal man dele nogle projekter med andre. Kan det være rart at vide, hvilke virker på begge platforme og hvilke der er udelukkende OSX format. Vi har sat nummer foran, hvor nummer 1 er det bedste format. Apple har udtalt at de er igang med at stoppe for supporten af PostScript og vi på det kraftigste anbefale at man holder sig til Opentype.

  1. Opentype (OSX & Windows)
  2. PostScript (OSX & Windows)
  3. Truetype (OSX & Windows)
  4. PostScript Multiple Master (OSX & Windows)
  5. dFont (OSX)

Font rendering

Font rendering er et af de helt store religiøse områder på dette emne, eftersom Windows og Mac OS X gør dette meget forskelligt. Mediet hvor debatten bliver udspillet er på websider hvor begge virksomheder har taget deres helt egen fortolkning på hvordan dette skal gøres. Som altid er Mac bruger fanatiske i deres overbevisning omkring området, men generelt gør Microsoft det ikke mere forkert eller rigtigt Apple, da det er et enten eller spørgsmål.

Apples browser Safari og Microsofts Internet Explorer er programmerne hvor bølgerne går højt og vi vil here prøve at lave en gennemgang om hvor den lille forskel i subpixelerne ligger.

Safari browseren er bygget op omkring en algoritme der gør at den skal bevare de skrifttypens karakteriske former, men for at opnå dette, bliver Apples font rendering ofte lidt ude af fokus, læselige men de står ikke skarpt.

Internet Explorer på den anden side, er bygget op omkring at teksten skal stå skarpt og meget fremtrædende frem, hvilket betyder at nogle af de finer detaljer ikke kommer med. Dette hjælper meget på læsevenligheden, men er ikke så kønt.

Dette har også en betydning i sammenligning fra skærm til print. Apples rendering står mere nøjagtigt, fordi den har den samme farve på skærmen som det udprintede. Hvorimod Microsofts rendering, skære noget af skriften af og kommer derved til at være lysere i farven ved udprintning.

Hvordan Linux forholder sig i alt det her, kan være ret svært at svare på og redaktionen har endnu ikke viden omkring emnet

Font de-rendering

Hvis man føler at overstående er et uhyrligt vigtigt emne og kan gør at du bliver nød til at holde en i hånden når du kigger på din skærm, så vil dette der kommer nu, helt sikkert minde om motorsavsmassakren.

En browser der er begyndt at blive rigtigt populær på alle 3 gængse platformer og lever meget pænt oppe til sit navn og sit djævlske frækhed, kan sende typofiler direkte til akut indlæggelse. Broweren Firefox smadre simpelthen og adeles rendering i em størrelser under 0.7. Det bliver totalt pixeleret og ligner grafik fremfor skrift.

Hvis du sidder bruer Mac OS X eller WIndows, ja for den sags skyld Linux, så for gud skyld hold dig væk fra gecko renderings motoren, uanset hvilet navn de propper på den. KHTML eller Webkit baseret browser er der man oplever verden på nettet.

De klassiske fonte

Man må forvente at hvis man gerne vil have et godt begyndersæt, bør man have en smule forståelse, for de skabende skrifttyper der findes.

Det forholder sig sådan, langt de fleste skrifttyper blev lavet for lang tid siden og udviklet gradvist gennem tiden. De fleste moderne skrifttyper er ofte en fortolkning af meget gamle skrifttyper, hvor det er de små detaljer som man har rettet op på, eller været særligt nytænkende omkring.

Virksomhederne som fortolker disse skrifttyper, må ikke i alle tilfælde, direkte kopiere navnet og det giver en del forvirring på markedet. Vi vil længere ned komme ind på nogle direkte sæt, man bør starte med, samt udvide til.

Mac OS X er iøverigt det eneste operativ system som rent faktisk giver brugeren en håndfuld fornuftige font med i starten. Det er dog ikke "pro" fonte og kan mangle meget af overstående effekter. Microsoft har med deres nyeste Office 07 pakke, fået specielt designet skrifttyper med, som er interessante.

Serif familier (Antikva)

Vi kigger hermed serif udviklingen igennem. Ofte vil man bemærke at nogle af serifferne er meget runde jo yngre de er men med tiden bliver de mere firekantet.

Romersk inskription 'and beyond'

Noto.jpg

For at forstå hvordan det hele kom til, bør man jo kigge på de helt gamle romerske dage hvor man lave støbeskeen til det vi kender idag.

Disse karaktere var altid skrevet i majuskel og man ved at det var en form for luksus indgravering. Man har kun nogle få tekststumper idag, hvor man kan se at de også blev brugt i forbindelse med manuskript af Vergilius Augusteus. Normalt brugte romanerne i hverdagen en form for latinsk kursiv, meget lignede ala skråskift idag.

Idag har bruger vi ikke den slags typer skrift til brødtekst, selvom de er stærkt inspirerende for mange. Trajan Pro fra Adobe er bygget på Tranjan's Søjle.

Venetian

Venetian.jpg

En skrifttype som blev udviklet i de den italienske storhedstid og har nogle ret så sjove træk. For det første så har skriften både majuskel og minuskel og var et klart bryd med de romersk iinskription. Netop minuskelerne var det afgørende for denne skrifttype og brød med Blackletters kaligrafiske typer.

Majusklerne ligner til forveksling romersk inskription med de klassiske kilede seriffer, men det interessante her er minusklerne. De er ofte kendetegnet med "o" og "b" hvor den diagonale akse i øjet ofte har hældning, noget som Garamond brød med senere ved at gøre den vinkelret. Garamond rettede også hårlinien på e'et til en horisontal linie.

  • Adobe Jenson Pro
  • Golden Type (ITC)
  • Minion Pro

Humanist (Geralde)

Oldstyle.jpg
Venstre: Sabon.
Højre: Garamond.

Humantiske skrifttyper, var dem som startede revolution inden udformning som vi kender det idag. Mange af disse fonte har været formgivende for alle de antikva skrifttyper idag og de tog deres radikale skridt ved at lave flere kurver, fremfor skarpe kanter kileformerede kanter.

  • Bembo
  • Palatino
  • Garamond
  • Sabon

Transionelle

Trans.jpg
Venstre: Baskerville.
Højre: Caslon.

Denne korte gren er overgangen fra de bløde kurver, til de mere firekantet former. Når de er transionelle er der jo tegn på en overgang og derfor skal man forvente at

  • Caslon
  • Baskerville
  • Times Roman (aka Times og Times New Roman)
  • Century Old Style

Moderne

Moderne.jpg
Højre: Benodi.
Venstre: Didot.

Kendetegene er at serifferne er meget firekantet, men samtidtigt tynde. Hårlinen er næsten så tynd, at printer og computerskærme næsten ikke kan vise dem ved punktstørrelse 12.

Den blev da også introduceret som værende en fangende overskrift font. Som blev set meget gennem 19 århundrede. Der er grundliggende 2 forskellige slap seriffer og forskellen mellem dem kan være svær at gennemskue, så når man leder efter disse skal kigge efter følgende:

Jazz.jpg

Ikke lang tid efter Didot og Benodi gav genklang i den vestlige verden som et meget frisk og moderne udtryk midt i den industrielle revolution, kom Fat Face skrifterne. Benodi og Didot satte grænsen for hvor tynde horsisontale streger man kunne lave, men Fat Face brød med grænsen om hvor tykke de vertikale streger var. Det gav udtryk for en yderst udslående og kraftig skelsættende opmærksomhed skrift. Man kan tydeligt ane hvor skriften kom fra.

  • Benodi
  • Didot

Slap Serif

Slap.jpg
Højre: Rockwell.
Venstre: Clarendon.

Slap, egyptiske eller "pladeserif" skrifter har enten en smule af 'moderne' eller de 'transionelle' form over sig. Det som gør sig gældende, er at tykkelsen af serifen, som er samme størrelse som grundstregen og hårlinien. Der findes iøverigt flere slags klassifikationer af slap serif og som det kan ses til højre, så kan man godt se forskellen.

Man kaldte dem 'egyptiske', da man mener de blev brugt kraftigt under Napoleons plyndring af de egyptiske kulturskatte. De blev brugt meget i forbindelse med reklamering, eftersom denne type bedst kan klare at være stor og er moderne den dag idag.

En "ægte" slap serif er bygget op på samme måde som en almindelig serif, hvor man hårlinie, arme, overligger og grundstreger har forskellige størrelser. En "uægte" slap serif er bygget op omkring en geometrisk sans-serif, hvor der bare er tilsat nogle plader.

  • Rockwell
  • Clarendon
  • Caecilia

Sans-serif familier (Grostesk)

'Grotesk' skrifttyper blev kaldt dette da de udkom grundet de nøgne former og det tilnavn har hængt ved siden. På engelsk bruger man den franske udtryk "grotesque", selvom sans-serif stort set er blevet det internationale navn.

Den havde somsagt en kedelig start i starten af det 19 århundrede og anerkendelsen kom først i slutningen af det 20 århundrede med Akzidenz Grotesk, som sidenhen har været primus motor.

Tradionelle

Top: Akzidenz grotesk.
Bund: Helvetica.

Har roden i Akzidenz Grotesk som blev udviklet meget og redesignet mange gange, før den endelig fandt en form vi kender idag. Tradionelle skrifter er dem man ofte kalder de kedelige eftersom de er pillet fri fra alt overflødigt og har ikke en ligeså gennemgående linie som eksempelvis Bauhaus. Man kalder også disse skrifter for "farveløse" og udtrykløse og de indeholder ikke mange associationer til en bestemt periode eller stil.

Grotesk.jpg

Der er stor ballade i typografiske kredse om brugen af Helvetica og årsagen er den at den kom frem i 60'erne og blev en instant succes i tysk talende lande, hvilket gav en helt særpræget tysk periode. Dens overforbrug er stadig velkendt og er sandsynligvis den skrifttype man kan spotte oftest på reklamer, uanset medie og produkt. Nogle vil endda pointere at den netop brugen af denne skrifttype er fantasiløs, mens andre hævder at den er universal.

  • Akzidenz Grotesk
  • Helvetica
  • Univers
  • Folio

Geometriske

Cirkel.jpg
Top: Futura
Bund: Bauhaus

Geometriske skrifter kommer virkelig til sin ret, da Bauhaus laver der den første geometriske skrift i 20'erne som samtidigt også var stærkt inspireret af den konstrukturism bølge som kom omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution. Man kan nemt se hvorfor man ville kalde dem de geometriske. De er ofte bygget op omkring en eller flere geometrisk form, for at komme til udtryk. Det giver et særligt stærkt præg og bryder kraftigt med de tradionelle grotesk, da man har noget at "sige".

Nut.jpg

Gammel propaganda materiale fra 20'erne er mere end ualmindeligt interessant at kigge på, både som inspirations materiale, men også for det simple budskab det vil bringe.

Her til højre er eksempel på Tchaikovskys Nøddeknækkeren, hvor man lavet en meget simpelt layout, men kraftig konstrast. Bemærk at netop de geometriske skrifter passer perfekt til denne slags reklame. Noget man idag igen er begyndt at bruge i højere grad. En lille detalje er at der er brugt en krylistisk formet skrift, så det understreger russisk oprindelse.

Af propaganda marteriale er Flickr.com det bedste sted at finde det. Sovjetisk kommunist materiale og propandanda fra anden verdenskrig er nogle af de bedste eksempler. Et andet og lidt ukendt område er amerikansk propaganda, som kom gennem 40'erne og frem til 60'erne, hvor man ofte vil se stærke moralske budskaber. Disse er gode inspirationskilder, hvis man er startet ud i den grafiske branche.

  • Futura
  • Bauhaus
  • Avenir
  • Centura Gothic

Humantiske

Top:- Gill Sans
Mellem: - Myriad Pro
Bund: - Frutiger

Er en meget svær type at adskille fra tradionelle og geometriske, da det virkelig er de små detaljer som gør forskellen. I grundprincippet kan man sige at de bryder med den perfekt geometri og kan være en smule ude af balance fra de geometriske. Dertil har de ofte en lidt mere kaligrafiske tilgang til former og terminaler og dette giver en mere 'uren' gennemstrøm af stregerne.

Human2.jpg

At den netop bryder med dette betyder jo netop at den er bygget blødere op og har et mere venligt udseende end forskellige tradionelle og geometrisk. Den kan være meget udtryksfuld, da den virkelig understreger varme, venlighed og imødekommenhed.

Det er ikke usædvanligt at se den blive brugt som brødtekst på internettet og mindre publikationer, da den har en bedre læsevenlighed end andre gotiske skrifter. Den er betydeligt den mest interessante skrift i moderne tid, da den virkelig kan bruges bredt. Dog bør man være varsom i valget af skriften da man nemt kan give et forkert billede, f.eks er der blevet brugt en humanistisk skrift på Londons Underground skiltet, hvilket er lidt usædvanligt.

  • Gill Sans
  • Frutiger
  • Optima
  • FF Meta

Realist (America Gothic)

Amerikanerne bryder båndene for alvor i starten af det tyvende århundrede med Europa og det samme gjorde sig gældende indenfor typografi. De laver deres helt egen kategori inden for skrift som er enormt svær at klassifikere.

Nyhed.jpg

Årsagen ligger mest til grund for en særlige slags skrifter som blev udviklet i USA i starten af det 20 århundrede. Der er ikke en universel tråd igennem disse skrifter som i overstående, men nærmere en form for blanding og arbejder mere frit i sin form. Den blev hovedsageligt brugt i aviser, forretningslogoer hvor man vil sende et seriøst udseende, men mindre klassisk.

Noget man kan være heldig at se i sådan en skrift, er at der er leget kraftigt med tykkelsen af stregerne og de enkeltes betoninger kan være meget forskellige.

  • Benton Sans
  • Franklin Gothic
  • News Gothic

Andre skrifttyper

Nu hvor vi har kigget på de mest gængse skrifter, kommer her alle dem som enten intet har med overstående at gøre, eller er en videreudvikling deraf.

Disse skrifter har også generelt svært ved at trænge igennem som værende almindelig og årsagen er nok ikke svær at forstå.

Wood types

Wanted.jpg

Midt imellem hele den europæiske forfinnelse af skrifterne og det moderne gennembrud, var det et land som skulle eroberes og dyrkes. Det gav sit helt eget særlige udtryk idet at skrifterne var skåret i træ, årsagen hang sammen med, den hurtige expansion over prærien ikke tillod bly tunge maskiner. Dette har også givet den navn som "wood type" og selv teknikken har været kendt langt før Gutenbergs trykkemaskine.

Dette gav udtryk for en let genkendelig "Wild West" skrifttype som fandtes i mange former. Selv 3D effekter er set og brugen af store og små størrelse i flere forskellige skrifter var ikke ualmindeligt. Idag giver den slags skrift kun tanke på klassisk amerikansk kultur og isærdeleshed "westerns". Den blev såvidt vides, ikke brugt i brødtekst, men til pampletter, menneskelig reklamesøjler og plakater.

Madonna.jpg

Dog har det været et lille moderne gennembrud med Madonna som pludselig fik genren tilbage som et klassisk eksempel på post modernisme og den altomgribende pop-kultur.

Skriften idag kan næsten ikke bruges idag og eftersom den giver øjeblikkelig indtrykke af "Billy the Kid" olign, er den nok meget begrænset til brug her i landet, til andet end børnefødselsdage.

Vi har taget den med, for at vise den lidt anderledes og mindre forfinede del af skrifternes historie.

Art Noveau

I denne periode har man set mange stilsættende nye former, men om man brugte antikva eller grotesk, var meget variende.

Virke.jpg

Denne periode holdte ikke så længe, knap 20-15 år fra starten af det 20 århundrede til slutningen af 1 verdenskrig. Stilperioden kaldes også "jugendstil", "belle epoque" og "skønvirke" og brød kraftigt med masseproduktionen og funktionalismen. Dertil havde man siden den industrielle revolution, haft en form for "post modernisme", hvor man blandede stilelementer.

Art Noveau ses meget sjældent her i landet, hverken på menukort eller gamle retroplakater og der findes meget få spor af stilen i København.

Art Deco

En lille subgenre som trækker på både humanistiske og geometriske skrifter, er Art Deco som var en stilart der kom gennem de brølende 20 og fik et post moderne gennembrud igen i 80'erne til midten af halvfemserne.

Deco.jpg

Selve genren er meget organisk, positiv og ren og glas og blank metal var meget gennemgående. Den er dog ikke organisk i en naturlig facon, men organisk i sine bløde afrundet former. Skrifterne er ofte meget legende og giver generelt et positivt men kunstnerisk udtryk og det skal gerne være smukt. En genre som også herhjemme havde et stort gennembrud i flere henseende.

Grunge

For dem som ikke fulgte med i pop/rock verden i starten af 90'erne, kender måske ikke begrebet grunge.

Grunge var en musiktype som kom i startede i starten af 80'erne og varede frem til ca. midten af halvfemserne. Genren blev især populær gennem bandet Nirvana og hele balladen udsprang fra Seattle. Denne genre kickstartede et hav af andre musik genre samtidigt med den passede perfekt ind i den post moderne kunstart. Vi hænger stadig fast i genren dog ikke musikalsk på samme måde som i halvfemserne, men vi ser den ofte i mere kreative udfoldelser, hvor det grænser til til kaligrafi.

Grunge er kendt for ikke at være direkte dekorativ, smuk eller velformet, men trækker på mere negative krafter som beskidt, grim udtværet og grumset. Skrifterne er ofte taget fra meget velkendte skrifter, men udvisket eller grumset til. Hele denne genre kendetegnes i et opbryd med velkendte klassiske billeder og indeholder bestemt en form for nihilisme og negative følesesaspekter.

Revolution.jpg

Selve formen har aldrig rigtigt fundet genvej ind i finere kunstformer som arkitektur eller luksus produkter, da hele meningen med den er et opbrud mod netop dette. Dog er den set meget i T-shirt design og moderne kaligrafi, men sjældent gennem markedsføring af typiske produkter som møbler, shampoo og lignende.

Denne genre er ofte også kendt som værende ungdomsorienteret, selvom mange der var unge i starten af halvfemserne har taget den med ind i starten af det 21 århundrede og findes hovedsageligt udpræget (som altid), i venstre orienteret ideologi og subkulture. At betragte den som en ungdomsting er bestemt noget læseren (du), bør gøre op med dig selv, for en ting er sikkert og det er at det hvad denne tid bliver kendetegnet som.

Dette er sandsynligvis også den eneste af slagsene som man får svært ved at finde i en professionel udgave, som reflektere kulturen korrekt. Der er 2 måder at få fat i den slags fonte:

  • Hente dem gratis på nettet, dog mangler disse ofte en del karaktere, som forvent ikke ø, æ og å, tilkende skal man ikke bekymre sig om skydningen og knipningen, da denne netop skal se helt forfærdelig ud.
  • At lave dem selv, enten gennem tavlig brug af dobbelt udprintning og derefter skanne disse. Eller omtegne dem efter behov med forskellige brushes i et vektor program. Man behøver faktisk ikke de største evner for at lave disse, men bare prøve på at lave noget der ligner bogstaver.

Gotisk skrifttype

Eller Blackletter som de også bliver referet til. En stilart der startede helt tilbage i midten af 1100 århundrede og først helt forsvandt i 1930'erne. Det var også denne type skrift som blev brugt i den vestlige del af trykkekunsten, da den startede med Guttenberg.

Den gotiske skrifttype må ikke forveksles med det gotiske alfabet, selvom formen passer fint sammen.

Den har en meget lang historie som ligger sideløbende med overstående og blev udelukkende brugt i nord for alperne, men blev gradvist udskiftet eller brugt side om side med de romersker skrifter.

Tyskland var det sidste land som faktisk helt overgik til romersk skrift, da Adolf Hitler forbød den i 30'erne, med undskyldningen om at det var et jødiske sprog. Årsagen er selvfølgelig noget latterlig, da eftersom Otto Von Bismarck skulle udtalt følgende: Deutsche Bücher in lateinischen Buchstaben lese ich nicht!. Læs mere om striden her.

Gebrochene Schriften.jpg

Tyskland havde en nationalisme gennem 1800 og 1900 tallet som lå dybt i landet, blandt andet også at tyske bøger skulle trykkes med gotiske skrifter og der var en stærk nationalisme i netop denne skrifttype. Man peger på at årsagen nazisterne droppede denne form, var grundet deres kraftige ekspansion gennem europa og det ville være nemmere at bruge bogstaver som alle genkendte.

Skriften er svær at læse idag, grundet dens meget kaligrafiske form, men folk som kan læse skriften påstår at den både skulle være næsten ligeså hurtig at læse som romersk karaktere. Dertil skulle den være god i en pladsmæssig besparelse og krævede mindre skydning.

Desværre bruges skriften næsten ikke længere til andet end dekoration og findes på gamle værtshuse.

Vi kan anbefale at læse mere om emet på Wikipedia

Monospatieret skrift

Er en fonte hvor alle bogstaverne er lige brede, også selvom de er kapitaleret. Disse fonte bliver brugt til i rækker og kolloner, eftersom alle bogstaver fylder lige meget både vertikalt som horisontalt.

Proportional monospace font widths.jpg

Man kender denne skrifttype fra skrivemaskiner og findes ikke somregel ikke som kursiv. Hvis man ønsker at fremhæve tekst bruger man understregning istedet. Årsagen er at man ikke kunne sætte flere tegn i en skrivemaskine (det ville kræve to ekstra sæt alfabeter). Det er meget almindeligt at se links på nettet med understregning men når man ved hvor den "vane" kommer fra, bør man så vidt det er muligt ungå at weblayout med, hvor links er understreget (ved 'hover' kan det dog være en ganske udmærket ide).

Skriften er udmiddelbar meget grim og det kan ikke anbefales at brugde dem til almindelig tekst. De ses idag ofte i terminal og boot skærmer, men er bliver også brugt på web, hvor det sender et meget firkantet signal.

  • Courier
  • Terminal
  • Fixedsys

Håndskrevet

Top: - Snell Roundhanded
Bund: - Note This (fundet på dafont.com)

Eller 'script' som de kaldes på engelsk, er en skrift der kopieret fra det håndskrevene, om det er er skråskrift eller formskrift. Denne skrift er ofte meget fantasifuld og kan være meget kaligrafisk i sit udseende.

Brylll.jpg

Der er ligeså mange grader af formalitet og forskellighed som der er mennekser og nogle kan endda ligne grunge og grotisk, alt er muligt, sålænge det er tydeligt at se det er håndskrevet. De kan ligeledes være antivka som grotesk til en blanding imellem dem.

De er meget sjove at lege med læsevenligheden er somregel ikke i top. Dog ser man dem mange pudsige steder, hvor man normalt ønsker læseligheden i top. Her tænkes der på reklamere, der gerne vil udvise lidt formalitet og ekslusivitet, eller ligefrem en form for barnlighed.

Nogle få regler gælder i brugen af håndskrift skrifter.

  • Man bør såvidt det er muligt være forsigtig med dens brug
  • Den må helst ikke bestå majuskler (undtagelsesvis kan nogle grunge typer bryde reglen)
  • Man må helst ikke kombinere flere håndskrevet skrifter sammen.

Det kan være en sjov oplevelse at gå igennem et super markedet og bemærke hvordan netop denne type bliver brugt og kig endelig også på konkurrende produkter.

Ikke Romansk skrift

Er skifttyper der er baseret på det vestlige alfabet, men indholder karakteristiske træk fra andre skriftsprog.

Fremmede.jpg

De bruges ofte til restaurenter og særlige import inspireret produkter, hvor man ønsker at behold ekspressionisktisk udtryk om varen eller tjenestens oprindelse, dog i en skrift som den pågældende kunde kan forstå.

Ideen kommer med garanti fra USA og isærdeleshed New York hvor etnicitet gennem 60'erne og 70'erne begyndte at være en salgsfaktor og hvor det virkelig slå igennem herhjemme i 80'erne. Sidenhen er man begyndt at få opfattelse af at produkter med den slags pynteskrifter har en lav kvalitet og ikke er ægte eller af tvivlsom karater.

Særlige mange sushi, kina grillbar har været præget af disse skrifter gennem 80'erne og 90'erne, men idag bruges de simpelthen ikke i samme grad længere.

Web & skrifttyper

To ord som ikke helt har haft den store held i at blive forenet og har været en af de største bremseklodser for webdesign, som ikke er flash baseret. Der er dog kommet et nyt alternativ fra Microsoft som ser spændende ud i den retning, kaldet Silverlight.

Fra de tidligere internet dage og frem til lanceringen af CSS i 97 handler det meste af nettet om indhold og HTML var det eneste sprog der var nødvendigt. Sidehen har CSS udviklet sig og er nu lige kommet i en version 3, som byder på mange dejlige egenskaber. Den eneste som har været savnet længe er flere skrifter, men der ligger mange jurdiske og nogle få tekniske forhindringer ivejen for at det ikke er sket.

En af årsagerne har været at en licens på skrifttyper oftest kun gælder til desktop brug og at man relativt nemt kan kopiere en indlagt font på en webside. Dertil er font industrien ikke speciel stor og meget følsom, da markedet ikke er så stort. En lidt tredje årsag hænger sammen med at professionelle font designer, er ægte kunst (sammenlignet med pop musik verden) og en profession meget få kan leve af.

Det hele har set meget sort ud længe men nu begynder det virkelig at røre på sig derude og man er begyndt at se nye tiltag for at omgå nogle af disse muligheder.

Sprogene

Årsagen til internet i det hele taget er så succesfuldt er at HTML er open source og sidenhed er der kommet flere sprog som bygger på den samme måde, blandt andet CSS og Javascript som alle har bidraget til hvordan moderne layout ser ud idag. Isærdeleshed har CSS bidraget kraftigt til layout og muligheder for at være kreative i sin udformning af websider. Derfor har mange som virkelig gerne vil presse citroen gået over til flash og selvom det giver de muligheder man søger, så er flash ikke optimalt. Årsagen til dette er Adobe (som opkøbte Macromedia, der udviklede flash) har et lukket program som kun Adobe udvikler på. Adobe sætter begrænsiningerne og bestemmer fra top til bund. Dertil er man tvunget til at købe programmet flash, for at kunne hoppe ud i den verden og det er bestemt ikke billigt, modsat CSS og HTML som er gratis sprog.

Websafe fonte

Disse skrifttyper blev frigivet af Microsoft, de er dog ikke gratis eller open source, men betragtes nærmest således. De kommer som standard i både Windows og Mac OS X men ikkeLinux. På Linux har udviklerne lavet nogle der ligner som ligger med en distro, dog kan man hente dem ved siden dem ved siden af. De kan ikke bundles sammen med en Linux distro, grundet licens, men man kan hente dem kvit og frit på sourceforge. Problemet er at ikke alle Linux bruger gør dette og derfor kan man ikke sikre at ens webside ser ens ud på alle computer.

Websafe fonts, er ikke dårlige skrifter overhovedet og årsagen til at de ofte ligger for had, er at de er totalt overbrugte.

  • Andale Mono - Monospace, men har en blød karakter.
  • Arial - Arial er en halv kopi af Helvetica og det man ville kalde en tradionel skrift.
  • Comic Sans MS - En script agtigt humanistisk skrift.
  • Courier New - En monospace slap serif
  • Georgia - En transionel antikva og et dejligt alternativ til Times New Roman til brødtekst.
  • Impact - En display realist sans serif.
  • Times New Roman - En transionel antikva.
  • Trebuchet MS - En humanist grotesk, hvor karakterne er højere end bred.
  • Verdana - Endnu en humanistisk sans, som er bredere og blødere end Trebuchet.
  • Webdings - Symboler.

Er disse så de eneste skrifter man kan bruge på internettet? Slet ikke! Da langt de fleste computer er installeret med Microsoft Office, hvor der følger flere skrifter med, kan man tildeles også bruge dem. Dertil kommer der flere nye Microsoft skrifter med i Vista og Office 07, som mange enten får med tiden, eller allerede har.

I disse moderne tider som nogen referere til Web 2.0, bruges sans serif skrifttyper konsekvent til display samt brødtekst. Mange mener at det giver den "rigtige" udseende og at internettet er nyt et medie at det kan bryde alle reglerne. Det er muligt at mediet er nyt og meget anderledes end vi kender, men menneskets biologi har ikke ændret sig i takt med det, så derfor skal man regne med at serif skrifttyper stadig er de bedste i læsevenlighed. Nogen vil påstå at grunden til man ikke kan bruge serif på computerskærme er, at de bliver nemt udtværet og svære at læse, men så må designeren bare komme til den erkendelse, at hans brødtekst er for lille.

Køb af skrifttyper og find dem

Nu ved du noget om de enkelte skrifter og hvordan man bedømmer dem og til hvilke formål de eventuelt kan passe til.

Først bør man have et reelt behov for at have flere skrifttyper end dem som ligger i systemet, uanset om dette skulle være Mac OSX, Windows eller Linux. Man skal simpelthen have en et krav der er højere end tekstbehandling!

Mange de de overstående eksempler på skrifttyper koster det sammenlagt på den pæne side af 3000 kr. og det kan være noget af et voldsomt beløb, for de fleste. Hvis man skal have et stort biblioktek med masse af skrifter at trække på og ikke arbejder i en virksomhed som har et font bibliotek liggende, bør man kigge på hvad man præsist laver af opgaver.

Alle overstående eksempler på skrifter, nødvendige at have ved hånden. De er alle klassikere og bør derfor være i hvilket somhelst bibliotek, men prisen er også derefter.

Hvis man skal arbejde med grafisk design er Adobes software ret svær at komme udenom, hvilket iøverigt er ret godt. For med deres software pakker følger der et godt udvalg af klassiske skrifter med, som alle har mange karaktere og burde række langt. Selve CS pakken er ikke så godt repræsenteret i grotesk skrifterne, men rent antikva mæssigt er man godt dækket.

Der findes nogle få online butikker som vi her lister, nogle har flere skrifter end andre.

De gratis skrifter

Man skal dog huske på at æ,ø og å sjældent findes i gratis skrifttyper, så forvent at man skal designe nogle ting selv.

  • Urbanfonts - En dejlige side til at finde en del gratis fonte.
  • Creammundo - En af de største sider med gratis fonte, dog er den vanskelig at navigere i.
  • Dafont - En af de nok mest kendte sider på nettet med fonte, god navigering samt meget lidt forstyrrelse af ad words.
  • Pixelfonts - En side som udelukkende har bitmap fonts.
  • Better Fonts - God side, men har hovedsageligt kun fonte til sjov.
  • Simply the Best - Endnu en font samlingsside, de fleste er gratis.
  • Manfred Klein - En samling fonte lavet af Hr. Klein. Mest dekorataive samt historiske, så det er ikke her man finder den nye Myriad Pro.
  • Font Leeach - En blog med fonte.
  • Neat Fonts - En dejlig side med fonte, nem navigering samt overskuelig.
  • fontfont - En virksomhed som har nogle enkelte gratis og gode fonte til download.

Eksterne henvisninger

  • Dansk Design Center - En lille artikel omkring Kaligrafi
  • Orakel.dk - En typografisk ordbog, meget mangelfuld men dejlig overskuelig.
  • typeculture.com/movies - En side med nogle film om netop skrifttyper eller typografi. Bemærk at der er en film med Erik Spiekermann.
  • Typeculture.com - Et af de bedste steder at finde resourcer på nettet.
  • Say What Again - En hyldest til Pulp Fiction og skrifttypen "Rockwell", lavet af Jarratt Moody
  • ILoveTypograhy.com - En blog som udelukkende handler om typography og skrifttyper. Forfatteren er relativ aktiv og skriver meget bredt.